One night in Bangkok – eller rettere 4 dage

Jeg har lige haft nogle dage i Bangkok – hvor jeg har været sammen med min faster og hele hendes familie i 1½ døgn, og så et par fridage, hvor jeg har været lidt turist på egen hånd.

Aftensmad på Khaosan Road – og de ser rimmeligt friske ud på trods af flyvetur!

Det har været dejligt, men noget der lige nu står tilbage for mig er….hvor lidt jeg kan lide store butikscentre. Bangkok har en del, så jeg tænkte, at et skulle jeg dog se. Jeg var dog næsten træt allerede inden jeg kom ind i det – og det var kæmpestort (CentralWorld)… men bogbutikken havde ikke mange bøger på engelsk, så det endte med, at jeg gik i et supermarked og købte brød til min frokost og husblas i pulverform… Og trætheden blev håndteret ved at gå tilbage til hostellet, ca. 5.4 km i 30+ grader! Det er så dér, hvor man bliver taknemmelig for sin stofklud, når sveden drypper fra øjenbrynene ned på ens briller, T-shirten kan nærmest vrides og fødderne bliver MEGET varme! Men meget bedre end aircondition i centeret! Dejligt at sidde på hostellet efterfølgende med en kop kaffe og viften direkte på!

Jim Thompsons huse i thai-stil

Ellers er dagene gået med at se lidt andet af Bangkok – fx Jim Thompsons hus. Han var en amerikansk arkitekt, som blev interesseret i silkeproduktion og gjorde det til en eksportvare igen – og så gør det jo ikke noget, at der også er et mysterium involveret – for han forsvandt under en ferie i Malaysia, men er aldrig blevet fundet!

 

 

Jeg ville også have været ind for at se Grand Palace, men da jeg ville ind, sagde de, at

Bare en lille gruppe sørgende

jeg ikke var korrekt påklædt, selvom mine knæ var dækket. Jeg kunne købe et stort stofstykke i en lille butik lige overfor indgangen, men der skal jeg så indrømme, at frk. Reuss-Schmidt blev lidt stædig, for jeg ville simpelthen ikke give 300 baht (ca. 60 kr) for noget jeg ikke ellers har brug for. Så det må blive en anden gang – jeg kommer jo nok til Bangkok igen. Det ekstra krav om længere beklædning kan være begrundet i den tidligere konge død. Thailand har et års officiel sørgetid, fx har alle offentlige bygninger hvide og sorte sørgebånd rundt om bygningen og der var virkelig mange i sort tøj, som stod i kø for at komme ind området og på den måde markere deres sorg.

Heldigvis var der andre steder, som godt ville lukke mig ind, så jeg har set Wat Pho sammen med min onkel og tanke – af en eller anden grund var der ikke nogen af de øvrige i gruppen som ville med…kan jeg da ikke forstå. Det var mega flot i tempelområdet. Her fx den liggende Buddha, som er så stor, at jeg ikke kan få ham med i ET billede.

 

Selv ved en Buddha skal der gøres rent – og der kan blive brug for en pause!

 

Vi var også på en fællestur til et flydende marked – hvor min kusine Heidi og jeg bla. så et kæmpe tusindben. Og jeg overlevede at komme ned og ikke mindst op igen fra en fladbåd! Jeg var dog glad for at vi ikke var der i højsæsonen, så jeg synes der var rigeligt med mennesker! Der er ikke meget af det traditionelle marked tilbage, men mange mange forskellige ting, som man gerne vil sælge til turisterne!

 

Søndag morgen gik jeg til Det gyldne bjerg, som har 344 trin op, men heldigvis var jeg af sted inden det blev alt for varmt. Der er en flot udsigt ud over byen – så det var turen værd. Stedet har også været der, hvor man kremerede de døde, men når der var epidemier kunne man ikke altid følge med, så derfor er stedet også kendt for sine mange gribbe…

Og så var jeg glad for at komme hjem til Phnom Penh igen, for Bangkoks tuk-tuk´er er monster svære at komme ind i (jeg var glad for at jeg havde shorts på den dag!), man ligger næsten ned og chaufføren vil overhovedet ikke forhandle prisen, som er ekstrem høj – også højere end en taxa, hvor der trods er aircon!

Og se – alle de ting var meget mere interessant end butikker!

 

ENGLISH VERSION:

ONE NIGHT IN BANGKOK – OR RATHER 4 DAYS

I have just spend a few days in Bangkok with my aunt and her entire family as well as being a tourist on my own.

Diner at Khaosan Road – and they look fairly awake despite the journey!

It has very nice but one of the main impressions right now is…how little I enjoy shopping malls. There are quite a few in Bangkok, so I thought I should see one. However I was already tired before going in…it was sooo huge (CentralWorld). And the bookstore I tried did not have a lot in English so I ended up in the supermarket buying bread and gelatine… The tiredness got handled by walking back to the hostel – about 5.4 kilometres in 30+ Celsius. That is when you get to appreciate the cloth to wipe your face because sweat dripping from your eyebrows onto your glasses, the T-shirt is so wet it will drip if you twist it and your feet are extremely hot! But way better than the aircon in the mall! And so nice to sit at the hostel afterward with a cup of coffee and a fan straight on!

Jim Thompson Thai-style houses 

Otherwise I have spend the days with seeing something else in Bangkok, e.g. Jim Thompsons house. An American arcitect who got interested in silk production and started to export that. And it made even more appealing by the fact that he disappeared during a vacation in Malaysia and his body was never found.

 

I planned to see the Grand Palace, but when I came they claimed I was not dressed appropriately even though my knees were covered. I could buy a big scarf for “just” 300 baht (circa 9 dollars) on top of the entrance fee. I have to admit I got a bit stingy and stubborn because I will not buy something I otherwise do not need. So I will have to visit next time around. The dresscode might be based on the year of sorrow for the late king. There were a lot people waiting to show their respect and all official buildings have a band in black and white.

Fortunately I was allowed in at other places. So I have been to Wat Pho with my aunt and uncle – for some reason none of the others wanted to join…I do not understand. It is very impressive and the reclining Buddha is really BIG! Could not get him in just one picture.

 

Even around a Buddha there is a need for cleaning – and perhaps a little break!

We also went to the floating market which is quite a tourist trap these days. There is a LOT of stuff they want to sell to us! I am happy to report that I survived getting into and not least up again from a low and flat boat. I was pleased we came during off-season – there were still many people!

 

Sunday morning I walked to the Golden Mount with its 344 steps. Fortunately I went before it became to warm but there is a great view of the city so it is worth the effort. Earlier this was also the cremation site for the dead and when epidemics struck the monks could not keep up and since then the place has also been known for its many vultures…

And it was a treat to be back in Phnom Penh because the tuk-tuks in Bangkok are very difficult to get into (glad I was not wearing a skirt) you also lie down and the driver is not willing to negotiate at all despite being very expensive – even more than a taxi that has air con!

Now see – all the other stuff is so much more interesting than shops!

 

 

 

 

Fødselsdag og farvel…I bliver savnet!

Vi nået til det tidspunkt på året, hvor der skal tages afsked med volontørerne – jeg kommer til at savne jer (også selvom jeg allerede glæder mig til at møde de nye i august!) – og så var det selvfølgelig også lige min fødselsdag!

Så jeg har meget at være taknemmelig for i denne uge. Vi har sagt godt farvel til volontørerne – og taknemmeligheden går ikke på, at de nu ikke er her længere, for de bliver savnet. Derimod går den på, at de har været et stort vidnesbyrd med deres villighed til at tale om livet med Jesus og deres iver i at gå i den opgave, som de hver især har haft her i Cambodja. Og så har de også stor omsorg for os andre – selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal lægge i, at jeg har fået sorte nisser i en forsinket julegave fra Siem Reap-volontørerne….

Det har også været min fødselsdag – og den er blevet fejret af flere omgange. Forrige søndag havde volontørerne i Phnom Penh inviteret på High Tea på et ret så pænt hotel i midtbyen. Du bliver fx mødt af 2 personer ved indgangen, der er en, som følger dig til elevatoren og trykker på den rigtige knap, så vi kunne komme godt op på 12. etage – se lidt af udsigten på billederne. Så godt jeg var blevet advaret om at dette er stedet, hvor det er ok med den pæne kjole og sko med lidt hæl! Det var hyggeligt, og med god mad – men også noget hvor man lige bliver lidt udfordret – jeg har fx aldrig smagt ingefærbrød med ost før. Til gengæld har jeg gerne længe ville smage en Operakage. TAK piger – det var en virkelig god fødselsdagsgave!

 

I skal da ikke snydes for at se menuen!

Når volontørerne sådan slutter et ophold, så skal de gøre rent deres respektive huse og sammen med pakningen, alle farvellerne i Phnom Penh, så gjorde det, at pigerne var lidt trætte under den 6 timer lange bustur til Siem Reap – og jeg kunne godt vise et billede….men må hellere lade være… jeg vil også gerne have volontører i fremtiden! Lad os bare konstatere, at jeg havde det stille og roligt under turen! Meen I får lige et billede fra vores morgenmad – blev nødt til at finde mobilen frem og tage et billede for ikke at føle mig gammel og udenfor!

 

Men der har også været fødselsdagsfejring i Siem Reap – med både fødselsdagssang, gaver og selvfølgelig KAGE!

Efter farvel til volontørerne i lufthavnen, tog Axel, Annelise og jeg på en god fransk restaurant, da det nu var min fødselsdag! Så derfor kommer der lige lidt flere mad-billeder!

Torsdag mødtes jeg med en veninde på en cafe, hvilket var rigtigt hyggeligt. Og til min store glæde, så var det ikke alt for varmt ved middagsdag tid så jeg besluttede at droppe at finde en tuk-tuk men i stedet gå tilbage til Axel og Annelises hus. Det er bare så meget lettere at gå i Siem Reap, for vejene er lidt bedre og lidt bredere. Ude på hovedvejen er der endda en tuk-tuk/moto-bane, hvor der også var plads til gående-mig! Jeg må alligevel være blevet noget rød og varm, for det første Annelise sagde, da hun så mig var: Du er nok gået tilbage! Men det er så sjældent med mulighed for en gåtur, så selvom det blev lidt varmt til sidst, så var det bare dejligt!

Og så kommer der lige lidt flere kage- og gave-billeder, for i lørdags havde jeg inviteret en lille gruppe venner fra Phnom Penh til fødselsdagsfejring! En af gaverne var disse tegninger, som nu hænger på mit køleskab. Mine amerikanske gæster morede sig over “gode råd”, som jo direkte oversat er “good advice” – det er da et godt navn for småkager

Så der er meget at være taknemmelig for – Gud giver velsignelser i rigt mål! Også selvom jeg ikke kunne være sammen med min danske familie og venner i år – så må jeg tage revanche til næste år, når jeg runder….måske med lidt kage….

ENGLISH VERSION:

BIRTHDAY AND GOOD BYES – and being grateful!

We have reached the time of the year where it is time to say goodbye to our volonteers – I am going to miss you (though I am also looking forward to meeting the new ones coming in August) – and of course it is also the time of year when I have my birthday!

So there plenty of reasons to be grateful. We did get to say good farewells with the volonteers – and the part about being grateful is not the fact, that they are no longer in Cambodia – because they will be missed, but how they have been a testimony of faith. They have talked openly about life with Jesus, cared about the people around them and eagerly entered into the work here in Cambodia. Although – I do not know what to think of their belated Christmas gift for me… consisting of BLACK elves….

I mentioned my birthday – and it ´has been celebrated several times! Last Sunday the Phnom Penh-volonteers invited me for High Tea at a pretty nice hotel down town. E.g. you are meet by two people at the entrance, someone will follow you to the elevator and push the button for the 12th floor – see some of the view on the pictures above. Soo this was a good reason for dressing up a bit! It was a real treat – with some challenges – I have never tasted Gingerbread with cheese before. But I have wanted to try the Opera cake for a long time. Thanks girls – this was a really nice birthday present

You should not be cheated for a view of the menu!

Upon ending their stay here the volonteers have to clean and tidy their houses. And combined with all the goodbyes in Phnom Penh and packing the girls were a bit tired during the 6 hours bus ride to Siem Reap – and I could show a picture….but if I want volonteers in the future I better not! Lets just say I had a very quiet bus ride! Buuut there is a picture from our breakfast – I had to grab my mobile and take a picture so I would not feel old and left out!

Of course there also were a birthday celebration in Siem Reap –  with birthday song, gifts and naturally CAKE!

After saying our final good byes to the volonteers in the airport – it was still my birthday – so Axel, Annelise and I went on to celebrate with dinner at a very nice French restaurant…which means a few more pictures with food!

Thursday morning I had a lovely time with a friend at a cafe downtown. To my great joy the heat was not to bad just before noon, so I decided to walk back instead of going by tuk tuk. It is soo much easier to walk in Siem Reap because the roads are a bit broader. On the main road there is even a lane on each side for tuk tuks and motos AND ME! However I must have been a bit flushed and sweaty because the first thing Annelise said when I came back was: Oh you walked back! But I rarely have the opportunity to take a walk so it was just soo nice!

And some more cake- and present-pictures: Saturday I invited a group of friends in Phnom Penh for another birthday party. One of the presents are the drawings now on my fridge. My American guests really thought the Danish name of my cookies was funny – they are called “Good advice”! I think that is good name for cookies!

There is a lot to be grateful for – God gives blessings in abundance! Even if I could not be with my Danish family and friends this year – I may have to rectify that when turning a sharp corner next year…maybe with a little bit of cake involved….

Blæk-finger og sved…

Der kommer lige lidt mere valghistorier: Hvor tjekker man at folk ikke stemmer 2 gange? Der er noget anderledes i Cambodja end i Danmark. Min hushjælp, Bong Oun, sagde, at jeg godt må vise, at hun har stemt og kontrollen sker ved at man dypper sin finger blæk, når man har stemt. Så det er tydeligt, at man har stemt og ikke kan gøre det igen – og det tager en del dage inden blækket forsvinder igen. Der har også været mange billeder af “blæk-finger” på Facebook. Der dog været stille og roligt også efter valget, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Men i forbindelse med valget lærer jeg også andre nye ting, fx at det ikke kun er udlændinge som ikke nødvendigvis er glade for store folkemængder. Så inspireret af Kent og Christina (mine kolleger) skrev jeg til Bong Ouns datter (da Bong Oun ikke kan engelsk), at hvis Bong Oun var utryg ved at færdes i byen ifm. demonstrationerne, skulle hun blive hjemme. Så det gjorde hun – lige så vel mig!

I tirsdags havde Bong Oun meget ondt af mig, fordi jeg var så forkølet med snot, hoste og hovedpine. Men jeg fik hende til at grine ved at fortælle, at i Danmark siger man, at hvis man behandler en forkølelse med piller osv., så varer den en uge og hvis man intet gør tager det 7 dage. For her er holdningen og kulturen, at AL sygdom skal behandles med medicin og helst ret hurtigt – har du ikke piller med ud fra lægen, har det ikke været et godt besøg!

Men alt det snot mv. (undskylder på forhånd mit direkte sprog) har også gjort, at energiniveauet har været noget lavt i denne uge, så jeg synes, det er begrænset, hvad jeg har nået. Der er dog blevet øvet LIDT khmer og læst forskellige dokumenter, blandt min kommende stillingsbeskrivelse.

Jeg har også været sammen med en lille international gruppe i onsdags til “worship” – et tiltag, som vi regner med at have en gang om måneden, dette var første gang. Selvom der ikke var meget stemme og jeg ikke kendte andet end 1 sang, så var det godt at være en gruppe sammen om at bede og synge til Guds pris. Og da jeg jo er danskeren i gruppen – så også lige lidt KAGE!

 

Der er ikke så mange billeder fra min uge denne gang – så I får dette billede fra april, som jeg ret glad for, ude fra Angkor Wat området

 

Regntiden er nu godt i gang – og jeg indrømmer, det er fuldstændigt tåbeligt, for det gør hverken fra eller til, men jeg kan blive fuldstædigt optaget af at tjekke “real-feel” temperaturen flere gange om dagen. For så har jeg en god begrundelse for at jeg sveder! I dag er temperaturen fx 34 grader, men real-feel er 43 grader. En anden grund – men måske nok ikke så rar at erkende, kunne jo være, at jeg er i overgangsalderen….men så gammel er jeg ikke…vel??? Det er da vejrets skyld, at jeg sveder!

ENGLISH VERSION:

Sorry – there is another story about the election: How do the one make certain nobody votes more than once? The Cambodian approach is quite different from the Danish. My housekeeper, Bong Oun, said it was okay to show her finger dipped ink after voting. That makes it pretty clear you voted and are not allowed in again – and the ink does not disappear for quite some days. And there has been a lot of “ink-finger” on Facebook! It has also been quiet after the results of the election started to come out – which is a blessing. But within the election-context I have realized that many Cambodians are just as nervous about demonstrations and big crowds as foreigners. So inspired by some of my colleagues my housekeeper stayed home as a safety measure – just like me!

On Tuesday Bong Oun felt very sorry for me due to my very bad cold, cough and headache. However – I made her laugh by telling in Denmark there is a saying about treating and curing a cold: if you treat with medicine and stuff the cold will last a week. But if you do not do anything the cold will last 7 days! This is very different approach for a culture, where ALL sickness must be treated with medicine and preferably the sooner the better – it has not been a good visit to the doctors office, if you do not come out with some tablets.

All the snot and so on (sorry – not always very polite) have made my energy level at a low point this week so my accomplishments have been limited. I have practiced just a little bit of Khmer and done some reading of documents related to my coming job, including a job description.

I have also been together with a small international group for worship and praise on Wednesday. We hope to continue doing this once a month – this was the first time. Despite lacking voice and not knowing more than 1 song – it was very good to a group together in singing and praise to the Lord. And being the Dane in the group – I supplied the CAKE!

 

I don´t have a lot pictures from my week this time – but I am rather fond of the picture from the Angkor Wat area that I took in April.

 

The rainy season is well under way – and I admit this is foolish because it makes no difference what so ever – but I sometimes get very obsessed with checking the “real-feel” temperature several times a day in order to have a good reason or excuse for sweating! Today the temperature is 34 degrees Celsius but real-feel is 43! Because another reason – and less pleasant to acknowledge could be menopause….but I´m not that old…right??? Definitely blame the weather!

 

 

Telefon, snot, valg og pot luck

Jeg har tidligere skrevet om nogle af de ting jeg ikke forstår – her er endnu en! Hvorfor kan mobiltelefoner ikke holde til at blive tabt flere gange på fx asfalt og flisegulve??? Hvor er holdbarhed i vores moderne samfund!! Sådanne ting burde kunne købes én gang og så holde mange år uanset brugerens klodsethed! Og når den unge sælger kigger på telefonen og siger: “den er gammel”, bare fordi den er ca. 4 år, så det kan ikke betale sig at reparere på den….. For mig er det en af de ting, som bare skal virke, men som jeg ikke rigtig har lyst til at betale ret meget for. Jeg er så alligevel endt med at købe en ny, for jeg skal jo have noget der virker! Lige her må jeg sige, at jeg ikke har lyst til at købe noget i den lokale lille ukurante butik, så det er hos forhandler, og her er priserne ikke væsentligt billigere end i Danmark. Jeg må dog også erkende, at denne – også en Huawei – indtil videre fungerer bedre end den gamle. Fx kan jeg nu have mere 4 apps og kan opdatere uden telefonen hele tiden siger, at der fyldt op, hvilket jeg må indrømme er en stor forbedring.

Ellers er det kommunalvalget som har præget de seneste dage – og tak til Gud – det er indtil nu forløbet fredeligt og bed om, at det fortsætter. Billedet er fra en de 2 store demonstrationer i Phnom Penh i fredags, som gjorde, at vi valgte at vi alle skulle blive i vores lokalområde. Præsidenten har været ude offentligt på en måde, som ikke tidligere er set, men indtil videre tyder resultaterne på at regeringspartiet har vundet. Jeg håber, det forsætter med at være roligt.

Demonstration – billede fra Phnom Penh Post

Onsdag var alle i min bygning inviteret til Pot luck – en slags sammenskudsgilde. Også her var valget et af de store emner. Fx kom vi til at snakke om, at som kristen i Danmark stemmer man ikke nødvendigvis på et bestemt parti. Meeen vi var nu også inde på meget andet… fx at et filippinsk par lige havde fundet ud af samme dag, at de venter endnu et par – og deres yngste er 10 år, så de var glade, men noget overvældet. De synes dog også at det kunne være sjovt, hvis der var flere af de unge par, som også fik børn, så der skulle det hjælpe på fertiliteten at de andre unge kvinder sidder tæt på en gravid kvinde. En af dem kommenterede dog tørt, at det nok også ville hjælpe, hvis hendes mand var på så mange forretningsrejser! Ja, sådan kan man komme omkring så meget!

Der er både Khmerer, filippinere, en amerikaner og en franskmand i mit lejlighedskompleks

Ellers er mit energiniveau ikke så højt i disse dage – jeg har fået en ordentlig omgang forkølelse – så der er måske genkendeligt billede, jf. sidste års udgave på All Nations med lommetørklæder, næsespray og hostebolsjer, dog nu i Khmer-udgaven med aloe vera til at hjælpe lidt på den ømme røde næse!

THE ENGLISH VERSION:

PHONE, SNOT, ELECTIONS AND POT LUCK!

In some of my earlier blogs I have written about some of the things I do not understand – well here is another! Why do mobiles not tolerate to be dropped on asfalt or tile floors??? Where is the durability!! Such items should be bought once and last a lifetime no matter how clumsy the owner might be! And then the sales rep looks at it and says there is no meaning in repairing because it is OLD! I just want the phone to work – but do not want to pay much for it! But I did buy a new one because I need a working phone! Although it might be more expensive I did buy at a registered shop for safety and it IS pretty much the same price as in Denmark. I do have to admit that this new Huawei so far works better than the old Huawei. An example: now I am able to have more than 4 apps on the phone and do updates without messages saying there is no room, and that is a great improvement.

Otherwise has one of the major issues been the local elections – and praise to God – it has been very peaceful so far. Pray that it continues. The picture is one of the two major demonstrations on Friday in Phnom Penh. These made us stay in our local area so we would not be caught in a crowd. Also the president has been very vocal in an earlier unprecedented manner, but so far the results indicate the ruling party has won. I hope it continues peacefully and without any riots.

Demonstration – picture from Phnom Penh Post

Wednesday my building had a pot luck. Again the election was one of the subjects, among other things we talked about Denmark and how christians do not all vote for a specific political party. Buuuut that was not the only thing we talked about – another was a Philippine couple discovered they were pregnant that very day – and their youngest is 10 years. So they were happy but also overwhelmed. On the other hand they did want to encourage the other young couples to have children. They claimed that it helped on fertility if a pregnant woman sat close to the young women. One them did reply – rather dryly – that it also would help if her husband did not travel so much! So you get quite around at diner!

There is Khmer, Philippines, an American and a Frenchman in my building

Unfortunately my energy level is a bit low these days – I have gotten a really bad cold – which may make some remember a good year ago at All Nations with hankies, nasal spray and so on – this year I am doing the Khmer-version!